Besøg...

...af sundhedsplejersken er jo altid lærerigt for mig. Vi fandt måske frem til Mathias' uro. Mere mad, da han sutter bunden ud af flasken og så skal han bøvse siddende hos os og ikke kastes på skulderen, da han nemmere kommer til at gylpe. Så det var jo dejligt. Han skal i højere grad styre måltidet og den er jeg helt med på.

Så da hun gik lagde jeg Mathias ind i liften og han var rolig efter et ordentligt stort måltid en en kæmpe sømandsbøvs. Mens jeg støvsugede (med jævne pauser for at høre om han græd) lå han så og faldt hen. Nu sover han og jeg har lidt tid til afslapning. Jeg skal bare ned og have handlet ind i Netto inden Max skal hentes. Mine forældre kommer herhjem i aften efter visit hos min moster og onkel og skal sove her til søndag. Så i morgen aften skal vi have flæskesteg mit alles og det glæder jeg mig til. Julehygge...uhmmm.

Jeg går for tiden og bekymrer mig lidt om mig bror. Han og konen er gået fra hinanden sådan kort fortalt. Min mor siegr at han er en streg i luften, arbejder meget (da det er minkpelsningstid) og har meget om ørene med at flytte i egen lejlighed, sørge for børnne har det okay og glemmer vist lidt sig selv og det kan man jo godt forstå. Men det er bare så trist opleve ham falme på den måde. Jeg håber han finder glæden igen og faktisk så ønsker jeg brændende, at han finder lykken...med den pakke han nu engang kommer med....det fortjener han sku!!!

Puha, det er hårdt at være social ; )

Mest fordi jeg bliver så hurtig træt og tom i øverste etage efter flere timers social aktivitet. Mathias er igen urolig, gnaver i sutten og vil ikke falde i en ordentlig søvn i dag. Det er også med til at dræne mig, fordi man er så os på ham og vil så gerne have, at han skal falde til ro og ikke have ondt eller lignende. Han har gylpet en del og det er så også emd til at tingene bliver mere stressende, man skifter tøj, sengetøj osv. i et væk og samtidig har jeg så haft Rikke på besøg. Det var hyggeligt og jeg er glad for at jeg gjorde det. Men jeg må til at blive bedre til at tage hjemmefra og nyde den frihed det vil give mig, for herhjemme er der sku bare ikke den samme ro. Alt handler jo om overskud og viden om, at man også bliver træt og udkørt af den sociale del i ens liv. Før sclerosen havde jeg erngi til det hele og nød det, nu skal jeg prioritere hele tiden og det ender tit med at jeg bliver herhjemme, da det er nemmest at overskue.

Social forplejning....

...i form af min gamle kollega og veninde Rikke, der kommer på besøg. Det er hvad jeg kan glæde mig til i dag. Jeg har ikke set hende i lang tid, måske er der gået 1½ år...måske er det lidt mindre. Men vi har altid haft perioder hvor vi ses mere end andre og det er altid hyggeligt uanset hvad.
Indtil da skal vi bare tage den med ro, for det tror jeg Mathias har brug for efter en noget urolig aften. Natten var dog god. Han sov 5 timer i træk og det er jo bare fedt. Ved et-tiden tager vi ned mod Herlev og så skal jeg fine en vest eller lignende til mit julefrokost outfit til d. 11, hvor det er fest og farver på mit arbejde. Vi skal så mødes med Rikke kl. 13 og kører herhjem og hygger sammen, henter Max og spiser pizza sammen i aften alle mand : )

Luftkastellet der blev sprængt....

...var et herligt punktum på en fed fed triologi. Den skal i glæde jer til at se. Jeg håber på, at der kommer en 4. bog, som rygterne siger Stieg Larssons kæreste skulle færdiggøre for ham.

Vi nød virkelig sådan en aften i biffen just the two of us. pasningen af de to små fyre var gået okay. Mathias havde dog sluttet af med en tudetur af de store og er stadig meget urolig og anspændt. Tror jeg vil give ham lidt massage inden vi putter ham med krydsede fingre om en rolig nat til den lille mand.

2.dec.

Max fik åbnet julekalender og pakkekalender igår og vi fik set Jullerup Færgeby, som jeg nok skal nå at få ticks af inden måneden er omme ; ) I går aftes sluttede vi dagen med et program om Anoreksi og jeg blev lidt irriteret på een af personerne, der hed Maria. Hun virkede meget selv iscenerat og underlig. Men et spændende program og en skrækkelig sygdom.

 Bagefter så vi Anden vender tilbage og det var jo bare for sjovt. Dejlig at slutte dagen med en god griner.

Morgenen gik fint, jeg er ret så frisk efter at Preben tog Mathias i nat og jeg fik lov til at sove. Han fik mad kl. 7.30 og sov videre og Max vågnede kl. 8, så total luksus : )

Formiddagen er gået med de sidste julegavekøb og bestilling af samme på nettet. Jeg fik købt en elefanthue og et par varme sokker til Max i LIC. Så lidt har jeg da fået fra hånden. Flaskerne er vasket og lidt af vasketøjet er lagt sammen. Men nu vil jeg nyder at Mathias sover, for jeg har løbet i pendulfart frem og tilbage for at give ham sutten. Sidste gang lod jeg ham lige græde lidt og så sov han. Dejligt.

I aften kommer Farmor og Flemming til mad, de skal passe drengene, for vi skal i biffen og se "Luftkastellet der blev sprængt". Jeg glæder mig : )

En god fornemmelse i maven...

...sidder jeg med.

Måske er det fordi dagen har været rolig, Mathias har sovet, smilet og varmet mit hjerte.

Måske fordi Max pædagog fik bløde knæ da hun så Mathias og måtte sidde med ham i et godt stykke tid.

Måske fordi Preben overraskede os med at komme ned i vuggestuen og vi alle var der for at hente Max, der iøvrigt sang hele vejen hjem og var glad.

Måske fordi Preben og Max er kørt i LIC og kigge på en støbejernsgryde, som Preben ønsker sig og jeg får endnu en hyggestund med stearinlyset tændt lige her ved siden af.

Måske fordi Max skal åbne den første pakke i sin pakkekalender og vi bagefter skal se Jullerup Færgeby sammen på dvd.

Måske fordi jeg har pakket de ekstra små julegaver ind og fordi jeg har købt en gave til min brors smilerynker og at jeg ved at dem bliver han glad for.

Måske fordi mødregruppen starter op på mandag med besøg herhjemme af 4 mødre + børn + sygeplejerskestud. + min sundhedsplejerske.

Måske fordi Max skal starte i børnehaven d. 16 jan. og jeg har en fornemmelse af, at han bliver glad for de nye udfordringer der møder ham.

Måske fordi jeg har ro i sjælen, kan mærke min kerne og fordi det snart er Jul

1. december

Så kom december endelig. Igår blev der julehygget på fuld gas med bagning af brunkager, jødekager, honningkager og trillet havregrynskugler. Jeg fik hængt gavekalenderen op og Preben var i gang med boremaskinen på Max's værelse, for der var lige et billeder og en højdemåler, der også skulle bores op. Vi spiste risengrød emd mine kusiner bagefter og havde det vildt hyggeligt.

Juleglæden svandt dog, da jeg for lidt siden talte med min Mor om min Moster (hendes lillesøter der er først i 50'erne) og hendes tumor. Lige nu er den i bero, men den slags har jo ingen garantier og lægerne siger, at hun er meget heldig, at hun stadig lever og at behandlingen virkede på hende, for andre i hendes situation er døde. Hun har bare så meget at leve for og jeg sender et ønske om, at hun klarer det. At hun finder styrken og kæmper som en gal. Jeg har SÅ mange gode minder om hende og med hende. Hun og min onkel var en stor hjælp under min psykose og har altid været der for mine forældre og mig. Positive tanker sendes imod hende og hendes familie.

Endnu en led kommentar...

Var hvad jeg fik igår på mit inlæg om de der mænd, som jeg godt kan lide synet af. Kommentaren var om min mand. Personen finder ham frastødende og ikke kan se hvad jeg ser i ham...
Når disse kommentarer af forskellig art falder, så er det der skræmmer mig nu mest, hvis det er en jeg kender. Så den er slettet og jeg vil gøre sådan så mine kommentarer skal godkendes. Ærlighed og eksponering har sin pris, det ved jeg efterhånden. Jeg elsker dog min mand og bliver gal, når en tåbe lader sin egne frustrationer gå ud over en jeg har nær.